HH-færge påsejler mole i Helsingør
Søndag morgen påsejlede en HH-færge søndre mole i Helsingør havn. Sammenstødet var så kraftigt at færgen måtte returnere til Helsingborg med passagerer og en ødelagt bovport. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.
Tæt tåge sendte i går morges en færge fra HH-Ferries så meget ud af kurs, at den endte med at støde ind søndre mole i Helsingør havn. Færgen måtte returnere til Helsingborg med en ødelagt bovport, skriver Helsingør Dagblad.
"Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der forårsagede sammenstødet, men vi har sikret os udskrifterne af dataene fra broen, så vi kan se hvordan færgen manøvrerede op til sammenstødet med molen", siger adm. direktør Thorkild Damgaard fra HH-Ferries til Helsingør Dagblad.
Tilbage i Helsingborg kunne samtlige gående som kørende passagerer samt personalet forlade den havarerede færge, og passagererne foretog endnu en tur over sundet til Helsingør med den anden HH-Ferries-færge.
Kilde:
Helsingør Dagblad