Blue Water får kontrakt med ExxonMobil
Blue Water har indgået en ny kontrakt om levering af international logistikstyring til Liza Phase 1 Development-projektet ud for Guyana i Sydamerika. Projektet omfatter logistikydelser fra diverse globale lokationer til sitet, toldbehandling samt lokal levering.
Arkivbillede. .
”Med denne kontrakt, dækkende en lang række logistikydelser, styrker vi vores position i Caribien. Vi er stolte over, at ExxonMobil har betroet Blue Water Shipping og Ramps Logistics at udføre transporterne til dette imponerende projekt. Vi vil gøre alt for, at den kvalitet, som vi står for med hensyn til service såvel som rettidig levering, vil komme Liza Phase 1 Development-projektet til gode”, siger Brent Patterson, Sr. Vice President, Global Projects hos Blue Water.
Kontrakten omfatter internationale transporter fra USA, Europa, Mellemøsten og Asien til Guyana og Trinidad. Blue Water vil samarbejde med Ramps Logistics omkring logistikken i forbindelse med håndtering af tolddokumenter i Guyana og Trinidad samt sørge for lokale leveringer.
”Det glæder os, at Ramps Logistics er en del af dette konsortium, og vi er sikker på, at vi til dette projekt har fundet en solid partner med et veletableret forhold til ExxonMobil i Guyana. Kontrakten er med til at forøge en allerede stærk portefølje af Blue Waters projektstyringsansvar i Nord-, Central- og Sydamerika”, siger Thomas Bek, Global Director for Oil, Gas and Industrial Projects hos Blue Water.
Kilde: Blue Water Shipping