Blue Water lander norsk mio-kontrakt
Blue Water har underskrevet en logistikkontrakt med det Norske Forsvar, der over syv år har en værdi på 315 mio. nkr., oplyser selskabet. Det danske selskabet vandt kontrakten i konkurrence med 11 andre mulige leverandører.
Aftalen gælder for stykgods og full loads til hele verden. Derudover indeholder kontrakten også eventuelle specialtransporter- og projektsendinger. For sidstnævnte transportområde er Blue Water en af flere leverandører.
”Blue Water har samarbejdet med det Norske Forsvar siden 2014 med globale stykgodsleverancer. Det var vigtigt, at vi også vandt full loads globalt, for det har vi ikke haft i den forrige kontrakt. Det gør, at vi kan skabe endnu bedre løsninger for Forsvarets, som er en strategisk vigtig kunde i vores satsning indenfor Defense-segmentet i Norge og Sverige”, siger Rolf Brustad, Direktør for Blue Water Norge.
FLO leverer logistiktjenester til Norges Forsvar og forsvarssektoren i fred, krise, konflikt og krig. FLO fornyer, forenkler og forbedrer logistikken med civile og militære medarbejdere, som repræsenterer stærke kompetencer og mangeårig erfaring med logistik, skriver Blue Water i en pressemeddelelse.
Kilde: Blue Water