CFO takker af efter done deal i Solstad
Alle obligationsejere har nu godkendt den kriseramte norske Solstad Offshore´s restruktureringsplan, der bl.a. konverterer gæld for 1,1 mia. dollar til egenkapital og betyder salg af 37 fartøjer. Den hidtidige CFO benytter lejligheden til at skifte job.
Solstad Offshores hidtidige CFO, Anders Hall Jomaas, takker af i selskabet efter at have fået den store restruktureringsplan endelig på plads. Han skal i stedet være CFO i John Fredriksens DESS Aquaculture Shipping.
John Fredriksen selv fortsætter ligesom Kjell Inge Røkke som aktionærer i Solstad Offshore efter restruktureringen, hvor 1,1 mia. dollar gæld bliver konverteret til egenkapital og 37 fartøjer skal sælges.
Ny CFO i Solstad Offshore bliver Kjetil Ramstad, der kom til selskabet som vice-CFO i 2018 efter godt ti år som CFO i DeepOcean.
Kilde: Solstad Offshore