Dansk bygget Kystverk-skib opgraderes
Ni år efter at Hvide Sande Shipyard leverede multifunktionsskibet OV Bøkfjord til det norske Kystverk, opgraderes skibet nu med en ny og større batteripakke samt nye Rim-Drive azimuth thrustere.
Det skabte stor opmærksomhed, og en del vrede, i Norge, at den norske myndighed bestilte skibet på et dansk værft, og ikke på et norsk. Herhjemme var opmærksomheden omvendt meget positiv, idet OV Bøkfjord blev kåret som Årets Danske skib 2016, en pris indstiftet af Maritime Danmark og uddelt samme år på Danish Maritime Fair, som Maritime Danmark også havde taget initiativ til.
I den norske udmelding om opgraderingen står der da heller ikke et eneste ord om, at skibet – der var det første hybriddrevne skib i Kystverkets flåde, er bygget i Hvide Sande.
”Dette prosjekt beviser at hybridteknologien har utviklet sig betydeligt i løbet af de senest 10 år, siden OV Bøkfjord blev bygget. Den gang var det en pioner, og i dag, gennom denne række af opgraderinger, sikrer vi at den vil have enda bedre miljøydelse mange år fremover”, siger Eivind Midtlid, salgssjef Offshore Integration & Energy, Kongsberg Maritime, der står for den nye teknik.
-mauh