Danske Bawat indgår joint venture med Damen
Damen Green Solutions har indgået en aftale med Bawat A/S om at styrke deres joint venture inden for udvikling og salg af det mobile Ballat Water Management Systems (BWMS).
Under samarbejdet vil Bawat A/S levere sit system til behandling af ballastvand, der benytter en pasteuriseringsproces til at udrydde organismer uden brug af kemikalier, filtre eller UV.
Damen Green Solutions vil stå for konstruktionen af disse systemer og partnerne vil i fællesskab stå for salg og den globale markedsføring, fremgår det af en pressemeddelelse fra Damen.
Aftalen er netop blevet underskrevet af Marcus Peter Hummer, CEO i Bawat, Klaus Nyborg, bestyrelsesformand i Bawat, Arnout Damen, CEO i Damen Shipyard Group og Marcel Karsijns, direktør i den hollandkse skibsværftsgruppe.
“Formaliseringen af Bawat Damen joint venturet markerer et afgørende øjeblik i maritim innovation. Ved at kombinere Bawats banebrydende BWMS-teknologi med Damens omfattende kapaciteter inden for byggeri, kan vi tilbyde en uovertruffen, kompatibel og miljøvenlig ballastvandbehandlingssystem til industrien,” udtaler Marcus Hummer, CEO i Bawat.
Samarbejdet har ifølge partnerne til formål at revolutionere det mobile ballastvandbehandlings landskab ved at levere effektive systemer, der er lette at installere, til fartøjsejere med behov for kompatible løsninger.
-emte