DFDS har underskrevet 20 årig kontrakt med Jersey
Fra den 28 marts og 20 år frem er det DFDS der skal sikre færgeservice fra kanaløen Jersey til Storbritannien og Frankrig.
Den nye kontrakt omfatter ruter fra Jersey til Poole og Portsmouth i Storbritannien og Saint-Malo i Frankrig. DFDS forpligter sig til at øge frekvensen af færger for at imødekomme høj efterspørgsel i spidsbelastningsperioder, introducere højhastighedsfærger til Storbritannien og investere i tre nye skibe inden 2032, skriver rederiet i en pressemeddelelse.
"Vi er glade for at påbegynde denne rejse med Jersey og lokalsamfundet. Færgeservice er en livline for øen, og vi er fuldt ud forpligtet til at levere pålidelighed og en forbedret rejse- og transportoplevelse for øboere, virksomheder og besøgende Vi ser frem til at bygge et stærkt partnerskab med Jersey og tjene samfundet,” siger Torben Carlsen, administrerende direktør i DFDS.
DFDS' Jersey-flåde vil bestå af et Ro-Pax-fartøj, to højhastighedsfartøjer og et dedikeret fragtfartøj til at imødekomme øens forskellige behov og støtte turisme og gæstfrihedssektoren i Jersey samt i Frankrig og Storbritannien med hyppige sejladser.
Kontrakten løber i 20 år fra den 28. marts 2025.
-emte