DFDS-rute ramt af fransk strejke
De omfattende strejker i Frankrig torsdag betød aflysning af DFDS-afgange på ruten Dover-Calais på Den Engelske Kanal. Derfor var rederiet tvunget til at flytte al fragt og passager-trafik til Dunkirk-Dover ruten.
Det var protesterne mod den franske præsident Emanuel Macrons planer om at øge pensionsalderen fra 62 år til 64 år, der torsdag lammede det meste af Frankrig - ikke mindst transportsektoren.
Og det gik altså også ud over DFDS, der i sidste uge gav sine kunder besked om at benytte den alternative
forbindelse, skriver ShippingWatch.