DFDS tester anløb på rute til de britiske kanaløer
DFDS er i gang med at teste anløb på de britiske kanaløer Guernsey og Jersey i forbindelse med rederiets bud på at overtage ruten fra Condor Ferries næste år på en femten-årig aftale, skriver BBC.
DFDS er et af de tre rederier, der af de lokale politikere på øerne er udpeget til at byde på ruten til og fra kanaløerne.
Et af rederiets skibe, Seven Sisters, der har plads til 600 passagerer og mere end 200 biler, tester i øjeblikket anløb i havnene i St. Peter og St. Helier.
Politikerne, der er ansvarlige for valget af den kommende operatør, vil senere på måneden afgøre, hvem det skal være, skriver BBC.
Condor Ferries nuværende aftale udløber i april 2025.
-emte