DFDS underskriver værftskontrakt - på ny
Efter at de betingelser der var knyttet til to nybygningskontrakter, indgået mellem DFDS og det tyske skibsværft P+S Werften - vedrørende bygningen af to ro/ro fragtskibe, nu er blevet opfyldt, har DFDS fredag underskrevet den endelig kontrakt.
Nybygningerne indgår i DFDS’ samarbejde med det danske forsvar, og siden 2006 også med det tyske forsvar, om levering af skibskapacitet til forsvarets transportopgaver (ARK-projektet). Samarbejdet er baseret på charteraftaler, som omfatter perioden 2013-2021.
Levering af det første skibe forventes i 4. kvartal 2013 efterfulgt af det andet skib i 1. kvartal 2014. Prisen for de to nybygninger er 626 millioner kroner. Der er planlagt en yderligere investering på 45 millioner kroner i specialudstyr.
Kilde: DFDS