DNV og Germanischer Lloyd fusionerer
To af verdens førende klassifikationsselskaber, Det Norske Veritas /DNV og Germanischer Lloyd /GL går nu sammen og bliver til DNV GL Group. Selskabet vil være førende ind for offshore samt området for vedvarende energi
”Fusionen bygger på et stærkt strategisk rationale, og er en reaktion på udfordringerne fra globaliseringen, den hurtige teknologiske udvikling og efterspørgslen efter bæredygtige løsninger”, siger CEO for DNV, Henrik O. Madsen..
DNVs ejer, DNV Fonden, kommer til ar eje 63,5 procent af den nye fusionerede virksomhed, mens GLs ejer får en ejerandel på 36,5 procent.
Det fusionerede selskab vil have 17.000 ansatte og ventes at få en omsætning på 2,5 milliarder euro. Selskabet får hovedsæde i Norge.
Kilde: DNV