Erria køber tre kemikalietankere
Det snart børsnoterede rederi Erria udvider sin flåde med yderligere tre kemikalietankere. Det er datterselskabet Erria Tankers der har købt de tre kemikalietankskibe af en unavngiven tyrkisk reder.
De tre kemikalietankskibe er på 11.336 TDW hver og er alle bygget på et tyrkisk skibsværft i 2006.
Erria overtager de første to tankskibe i december, mens det sidste leveres i februar næste år. Alle tre skibe leveres til maltesisk flag.
De tre kemikalietankskibe vil blive udbudt på K/S basis.
Erria offentliggjorde samtidig en kvartalsmeddelelse for årets 3. kvartal. Af meddelelsen fremgår det, at økonomien udvikler sig som forventet, og at Erria venter et koncern-helårsoverskud på mellem 15 - 17 millioner kroner.