Esvagt navngiver nyeste skib
Esvagt har navngivet rederiets nyeste ERRV-fartøj (Emergency Response and Rescue Vessel), som har fået navnet Esvagt Chastine. Skibet er nr. 15 i rækken af C-type ERRV-fartøjer i Esvagts flåde, og det blev bygget af ASL Shipyard i Singapore.
Arkivfoto af Esvagt Cornelia.
Esvagt Chastine starter på kontrakt for Lundin Petroleum, hvor skibet skal være standby i tilfælde af nødsituationer ved Edvard Grieg produktionsplatformen i den norske del af Nordsøen, 180 kilometer vest for Stavanger. Lundin Petroleum er operatør i det pågældende oliefelt.
C-typen er dog designet og godkendt til at kunne operere over hele verden, oplyser Esvagt.
Nr. 14 i rækken af rederiets C-type-skibe var Esvagt Cornelia, der blev navngivet i december måned.
Kilde: Offshore Energy Today