Esvagt vinder Vestas-kontrakt og vil bygge ny SOV
Esvagt har sikret sig en 15-årig lang kontrakt med Vestas om at servicere Vestas kommende havvindmøllepark, Ecowende, ud for den hollandske kyst. Det danske rederi har startet processen med at bygge en ny SOV specifikt til formålet.
Det bliver sjette gang, at Esvagt bygger et fartøj specielt til at service en opgave for Vestas.
“Esvagt og Vestas deler en omfattende historie siden havvindens tidligste dage, og Vestas har været en af vores nøglepartnere i forhold til at udvikle og forfine vores SOV-koncept,” siger Esvagts strategi- og kommercielle direktør, Søren Karas.
Den nye havvindmøllepark skal tages i brug i 2026, og parterne har aftalt en 15-årig lang kontrakt med mulighed for forlængelse.
Ecowende havvindparken vil få en kapacitet på 760 MW og vil blive bygget omkring 53 km ud for den hollandske kyst nær Ijmuiden.
-emte