Færgetrafik til Gotland fortsat på svenske hænder
Selvom det på papiret er et dansk rederi, Alvina Shipping, der fra 2027 overtager færgebetjeningen af Gotland, så fortsætter overfarten med at være på svenske hænder. Alvina Shipping er nemlig et datterselskab af Destination Gotland, der i dag står for besejlingen.
”Det er en dansk virksomhed inden for Gotlandsbolaget, der har afgivet buddet. Men buddet er baseret på svensk flag, svensk overenskomst og svensk besætning, men med såkaldt økonomisk og strategisk styring i Danmark baseret på det danske tonnageskattesystem”, siger Marcus Risberg, adm. direktør i Destination Gotland ifølge Sjöfartstidningen.
Kontraktperioden strækker sig fra 1. februar 2027 til 31. december 2035 med mulighed for forlængelse med yderligere to år.
”Efter vores vurdering opfylder Alvina Shipping alle de krav, der blev stillet i indkøbet. Hovedpunkterne i aftalen er klimakravene, der betyder reduceret udledning på 30 procent i aftaleperioden, fortsat prislift for gotlændere og godstrafik”, siger Roberto Maiorana generaldirektør i Trafikverket.
”Sidst, men måske vigtigst, vil trafikken udgøre en vigtig del af totalforsvaret i Sverige. Der har vi sammen med det svenske forsvar kunne præcisere de krav og behov, som vi nu har kunnet inddrage”, siger Roberto Maiorana.
De tre nuværende færger: Visby, Gotland og Drotten fortsætter på ruten, der i kontraktperioden udvides men en nybygget færge.
-mauh