Farvandsvæsenet med på konference
Maritime Day Stakeholder Conference afholdes i år i den spanske by Gijon i dagene 18. - 21. maj. Konferencen har fokus på på innovation og bæredygtig vækst i den maritime sektor i kyststaterne, og Farvandsvæsenet er særdeles aktiv på konferencen.
Der er arrangeret mere end 50 workshops, hvoraf Farvandsvæsenet er ansvarlig for den workshop, der omhandler fremskridt og indhold af de maritime projekter i EU's strategi for Østersøen, som Farvandsvæsenet på Danmarks vegne er leder af
Farvandsvæsenet har valgt at tage en meget praktisk tilgang, således at tilhørerne får en fornemmelse af, hvad der rent faktisk sker for at højne sikkerheden på havet. Blandt de mange maritime myndigheder har Farvandsvæsenet ofte koncentreret sig om at udmønte initiativerne til noget praktisk på havet i stedet for at involvere sig helt så kraftigt i den politiske side.
Efter samme princip deltager Farvandsvæsenet også med en udstilling om projektet EfficienSea, der generelt skal gavne sikkerheden på havet. Projektet, der hovedsageligt finansieres af EU, og som Farvandsvæsenet er overordnet leder af, kan studeres nærmere her på hjemmesiden http://www.efficiensea.org.
Du kan læse mere om EU Maritime Day på EU's hjemmeside http://ec.europa.eu/maritimeday.
Kilde: Farvandsvæsenet