Fire konsortier godkendt til Lindø-projekt
LINDØ Port of ODENSE A/S har valgt fire konsortier, som går videre til den endelige budrunde om udvidelsen af de 400.000 kvadratmeter havneareal med godt en kilometer kajanlæg. De fire konsortier er udvalgt blandt otte ansøgere fra flere lande i Europa.
”Det er med stor glæde, at vi i denne nye prækvalifikation igen har oplevet stor interesse og vilje til at byde på vores havneprojekt. Og det er en særlig glæde, at vi også har gengangere fra seneste budrunde, som på trods af annullering har valgt at arbejde videre ud fra det reviderede udbud”, siger Carsten Aa, adm. direktør for LINDØ port of ODENSE A/S.
De fire prækvalificerede konsortier er: 1. JV Lindø Port of Odense (Konsortium bestående af Züblin A/S (DK) og Jan De Nul NV (BE))
2. Offshore Supply Terminal Nord Contractors (DEME Infra Marine Contractors NV (BE), M.J. Eriksson A/S (DK) og Dredging International NV (BE))
3. Aarsleff - Rohde Nielsen I/S (Per Aarsleff A/S (DK) og Rohde Nielsen A/S (DK))
4. BESIX - Van Oord - CG Jensen ( NV BESIX SA (BE), CG Jensen A/S (DK) og Van Oord Dredging and Marine Contractors BV (NL))
Lindø Havn A/S har gennemført en hurtig prækvalifikationsrunde i anden omgang, da første budrunde måtte annulleres tidligere på året. De endelige bud på havneudvidelsen skal afleveres mandag den 22. januar 2018 kl. 13.00.
Kilde: LINDØ port of ODENSE A/S