Flemming Hansen ny formand for CMP
Den tidligere dansk transport- og energiminister Flemming Hansen har overtaget posten som bestyrelsesformand for den danske-svenske havnevirksomhed CMP - Copenhagen Malmö Port.
Flemming Hansen efterfølger
Bengt Madsen der fortsætter som næstformand. Samtidig har Johan Röstin overtaget ansvaret som CEO for CMP efter adm. direktør Lars Karlsson, der forlader virksomheden.
Flemming Hansen har fungeret som næstformand, siden han kom ind i CMP's bestyrelse i 2008.
Den nye næstformand, Bengt Madsen, er "veteran" i bestyrelsen og har været med siden CMP blev dannet i 2001 ved en fusion af havneaktiviteter i Københavns Havn og Malmö Hamn.
Den nye havnedirektør, 46-årige Johan Röstin, kommer senest fra en stilling som divisionschef
i transportvirksomheden Schenker og har tidligere været salgs- og markedschef i SAS Cargo.
En af de store opgaver for Johan Röstin bliver at gennemføre milliardstore investeringer. Det gælder især en udflytning af tre havneterminaler i Malmö og en fortsættelse af den store krydstogtsucces, som har gjort København til rederiernes foretrukne havn i Østersøen. En ny kaj planlægges opført til krydstogtskibene.
Aktionærerne i CMP er dels By & Havn (Københavns Kommune og den danske Stat), dels Malmö Hamn (Malmö Stad og private aktionærer).
Kilde: CMP