Forlænget krise kan reducere kapaciteten
Ever Givens blokering af den vigtige rute genne Suez-kanalen, og hvis bjærgningsarbejdet trækker ud kan det få alvorlige konsekvenser for for kapaciteten på Asien-Europa ruten, forudser Lars Jensen, adm. direktør i SeaIntelligence Consulting. I yderste konsekvens kan det kappe 15 pct.
De første rederier er nu begyndt at sende deres skibe ud på den længere tur syd om Afrika for at undgå den lange kø af skibe, der venter ved Suez. Her arbejder bjærgningsselskaber fortsat på at trække det fuldt lastede, 400 meter lange skib flot.
“Nogle få skibe har nu ændret kurs for at tage den lange tur rundt om Afrika, hvilket vil føre til en cirka en uges forsinkelse for gods om bord,” skriver han på Linkedin.
Dermed er situationen i Suez nu ved at ændre sig fra en “irritation” til at få “signifikant betydning”.
Den længere rejsetid betyder, at rederierne vil skulle bruge 13 i stedet for 11 skibe for at kunne opretholde ugentlige sejladser, påpeger han.
“Der er i øjeblikket omkring 27 ugentlige Asien-Europa rundture, hvilket kræver 297 skibe (11x27). Hvis der nu er behov for 13 skibe til hver service for at opretholde ugentlige afgange, er 297 skibe kun nok til at opererer 23 ugentlige rundture. Det er en reduktionen i antallet af ugentlige services på 15 pct. - og det vil alt andet lige reducere den ugentlige kapacitet på Europa-Asien med 15 pct.,” skriver Lars Jensen i et opslag på Linkedin.
Boskalis CEO, Peter Berdowski, advarede i et hollandsk tv-interview om, at bjærgningsarbejdet kan trække ud i flere uger.
“Vi kan ikke udelukke, at det vil tager uger, afhængig af situationen,” sagde han.
Boskalis ejer Smit Salvage, der er et af de bjærgningsselskaber der er i gang i Suez-kanalen.
Forsikringsselskaber, der har udstedt forsikringer mod forsinkelser, er allerede begyndt at modtage anmeldelser fra kunder, der har fragt om bord på det 20.388 teu store Ever Given, skriver TradeWinds.
Og det er ikke yderligere forsinkelser, som rederier og kunder har brug for i en tid, hvor efterspørgslen boomer og raterne i forvejen er skyhøje. De kan få endnu et nøk op ad, hvis det ikke lykkedes at fjerne Ever Given inden for en overskuelig tidshorisont.
Redaktionen.