Intet er sluppet ud efter fem-timer lang inspektion
I alt 14 repræsentanter for kinesiske myndigheder og 12 fra Finland, Danmark, Tyskland og Sverige var torsdag om bord på Yi Peng 3 i fem timer. Intet er sluppet ud om inspektionen af skibet, der fortsat ligger for anker i Kattegat.
“Vi har kunnet tale med besætningen og granske teknikken. Men jeg kan ikke gå i detaljer om det”. Sådan lød det fra lederen af den svenske havarikommissions efterforskningsafdeling, Jonas Beckstrand til TV 2, da han torsdag kl. 17 gik i land i Grenaa Havn efter den fem timer lange inspektion.
Siden har hverken Danmark, Finland, Sverige eller Tyskland udtalt sig om inspektionen på skibet, der kom i stand efter møder over to dagen med kinesiske repræsentanter i det danske udenrigsministerium.
Yi Peng 3 er mistænkt for at have forårsaget to kabelbrud i Østersøen mellem den 17. og 16. november og har siden 19. november ligget for anker i internationalt farvand midt i Kattegat.
Her har skibet været under konstant overvågning af patruljefartøjer fra Danmark og i flere tilfælde fra også Tyskland og Sverige.
Men i dag er patruljefartøjerne væk.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde torsdag, at det var forventningen, at skibet kunne sejle mod sin destination, når inspektionen var afviklet.
Yi Peng 3 er dog endnu ikke afsejlet, men ligger torsdag morgen fortsat for for anker.
-emte