ForSea holder stadig skruen i vandet
Der er langt mellem passagererne på ForSeas færger mellem Danmark og Sverige, men færgerne sejler ufortrødent videre. Som et lyspunkt har fragtsiden har vist gode tegn på øget trafik og marts blev en god måned målt i antal lastbiler. Knap 41.400 lastbiler passerede sundet med ForSea. Et tal vi ikke har set større siden maj 2018.
”Stigningen viser tydeligt vigtigheden af en velfungerende overfart og ikke mindst at industri og virksomheder i vores samfund kører på højtryk, pandemien til trods”, siger Kristian Durhuus, CEO for ForSea.
Siden 31. marts har det været tilladt for danskere med sommerhus i Sverige, at besøge deres feriebolig i nabolandet. Mange greb derfor muligheden for at gense deres sommerhuse i Påsken. Noget, der ikke har været muligt siden jul.
”Vi fik flere meldinger om julepynt, der endelig kunne tages ned og vandrør, som frosten til trods, heldigvis ikke var sprunget”, siger Alexander Gerencser, Head of Food & Beverage.
Antallet af rejsende torpare i løbet af Påsken var lidt over 3.000, dobbelt så mange sammenlignet med samme periode 2020. Og dette til trods for krav om selvisolation i op til to uger ved hjemkomst til Danmark.
ForSea driver fem færger på ruten mellem Helsingør og Helsingborg; Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII.
I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser over sundet.
Kilde: Forsea