Forsinket bjærgning giver store skader
Grundstødningen af det amerikanske minerydningsfartøj USS Guardian i Filippinerne har betydet, at mindst 1000 kvadratmeter af et koralrev er blevet beskadiget. Revet ligger cirka 350 sømil syd for Manila i Tubbataha Reservatet, et registreret World Heritage område. Parkforvaltningen er forfærdet.
"Det er et meget stort område. Vi havde håbet, at skaderne var meget mindre", siger Angelique Sorgco, leder af parken.
USS Guardian sejlede i sidste uge på revet og ligger der fortsat. Redningsmandskab ønsker at losse det 68 meter lange fartøj delvist og derefter trække det fri af revet. Bjærgningen trues dog af forsinkelse på grund af dårligt vejr i området.
Kraftig blæst og høj sø har i forvejen skyllet skibet længere og længere ind på revet. Det amerikanske flådefartøj kan se frem til en kæmpebøde for beskadigelse af revet. Da skibet samtidig er sejlet ind i det fredede område, uden først at have søgt tilladelse, bliver bøden endnu større.
Kilde: dpa