Forsvaret bortsprænger to søminer ved Stevns
Søværnets Dykkertjeneste måtte i aktion i går, hvor de bortsprængte to britiske bundminer fra 2. verdenskrig, skriver Forsvaret på X.
Sådan så det ud, da minerne blev bortsprængt.. Foto: Forsvaret
Minerne blev ifølge Forsvaret kastet ud fra et fly under 2. verdenskrig og er nu blevet fjernet for at skibe sikre forhold for civilt undervandsarbejde.
De to søminer er blandt de mellem 4.000 og 6.000 gamle miner fra 1. og 2. verdenskrig, som Dykkertjenesten anslår fortsat befinder sig på bunden af de danske farvande.
-emte
Søværnets Dykkertjeneste har i dag bortsprængt to britiske bundminer ved Stevns. Minerne blev kastet fra fly under 2. verdenskrig og fjernes for at skabe sikre forhold for civilt undervandsarbejde. #dkforsvar pic.twitter.com/YncYWwfPtv
— Forsvaret (@forsvaretdk) November 1, 2023