Fredriksen har købt op: Tror på bulker
Den norske skibsreder John Fredriksen har opbygget en privatejet bulkerflåde, der er dobbelt så stor som hidtil antaget, skriver TradeWinds. Fredriksen kontrollerer i dag omkring 110 bulkere, mens hans tankerflåde tæller 44 skibe. “Jeg tror det værste er ovre nu,” siger han om bulker-markedet.
John Fredriksen har ofte været beskrevet som “tankskibs-kongen”, men han flåde af bulkere tæller i dag langt flere enheder end antallet af tankskibe.
Ifølge TradeWinds tæller John Fredriksens privatejede flåde af bulkere nu 40 skibe, svarende til omkring 50 pct. flere end industridatabaser antager.
Han er ikke specielt optimistisk omkring markedet, men siger: “Jeg tror, at det værste er ovre nu,” skriver TradeWinds.
Ud over de privatejede bulkere kontrollerer han 70 skibe gennem sit selskab Golden Ocean.
Den norske mangemilliardær har nye skibe i ordre til en værdi af 185,7 mio. dollar, ifølge VesselsValue.
Kilde: TradeWinds