Fugro skal kortlægge havbunden ved Thor
RWE – der står for den kommende havvindmøllepark Thor, der anlægges i havet cirka 34 kilometer ud for Thorsminde, har hyret geodata specialisten Fugro til at gennemføre en detaljeret undersøgelse af havbunden efter bl.a. u-eksploderet ammunition.
De indsamlede data vil definere kabelruterne og de nøjagtige vindmølleplaceringer i Thor havvindmøllepark.
"Vi ser frem til at bruge de data, der er indsamlet af Fugro, til at færdiggøre layoutet af vindmølleparken og til at bestemme ruterne for inter-array og eksportkabler”, siger Günther Fenle, projektdirektør Thor Offshore Wind Farm, RWE Offshore Wind.
Undersøgelserne løber frem til december i år.
Med en planlagt kapacitet på 1.000 megawatt bliver Thor Danmarks hidtil største havvindmøllepark. Når Thor er fuldt operationel, hvilket efter planen skal være senest i 2027, vil Thor være i stand til at producere nok grøn strøm til at forsyne, hvad der svarer til mere end en million danske husstande.
-mauh