Maskinchef Filomeno Gaylan, der sammen med fire andre blev fyret af Maersks amerikanske datterselskab, efter en påstået voldtægt af den kvindelige kadet Hope Hicks om bord på et af rederiets skibe, sagsøger nu Maersk Line for uberettiget fyring.
Erstatningskravet på mindst 300.000 dollar er rettet mod såvel Maersk Line og fagforeningen Marine Engineers' Beneficial Association, og er anlagt ved en distriktsdomstol i New York.
Maskinchefen sagsøger Maersk Line for uberettiget fyring, og fagforeningen for ikke at have gjort nok for at understøtte ham i sagen.
Filomeno Gaylan begrunder bl.a. sit sagsanlæg mod Maersk Line med, at Maersk valgte at fyre ham, i et forsøg på at undgå en statslig undersøgelse af rederiets manglende håndhævelse af dets politik overfor seksuel chikane.
Maersk valgte på baggrund af Hope Hicks sagen at revidere og stramme sin politik på området for at undgå lignede sager i fremtiden.