Global handelsflåde fordoblet på 13 år
Den globale handelsflåde bare vokser og vokser. I løbet af blot 13 år er flåden fordoblet fra en mia. dwt. til nu to mia. dwt. Fortsætter væksten i samme tempo, vil flåden nå 3 mia. dwt. i 2033, forudser Clarkson Research.
De to mia. dwt. blev nået tidligere i denne måned 13 år efter, at den globale flådes kapacitet rundede en mia. dwt. Væksten har dermed ligget på gennemsnitligt 5,4 pct.
Bulker-segmentet tegner sig for 50 pct. af væksten og netop denne type skibe er med 848 mio. dwt. selv på vej til at runde en mio. dwt. Tank-segmentet har bidraget til væksten med 27 pct., mens container-segmentet har bidraget med 15 pct., ifølge Clarksons opgørelse.
Skibene størrelse er også vokset i takt med udvidelsen af den samlede flådes kapacitet. Således er den gennemsnitlige størrelse for alle skibe vokset med 46 pct. fra 14.238 dwt til
20.755 dwt., mens den største vækst i størrelse findes i container-segmentet, hvor skibene i gennemsnit er blevet 64 pct. større i perioden.
Clarkson Research forudser at væksten i de kommende år vil ligge på 3 pct. hvilket bringer kapacitet op på 3 mia. dwt i løbet af ca. 14 år.
Kilde: Splash.