Herning Shipping i store problemer
Regnskabet for Herning Shipping er endt med et underskud for 2013-regnskabet på godt 93 millioner kroner før skat og selskabet mangler nu 150 millioner i kassen. Selskabet er derfor tvunget til at hente ekstra kapital for at sikre overlevelse.
”Disse forhold er en væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets og koncernens mulighed for at fortsætte driften”, skriver revisonsfirmaet PricewaterhouseCoopers i regnskabet, oplyser AOH.dk.
Med en egenkapital, som ved regnskabsårets afslutning, viste, at der er et minus på 150 millioner kroner, vurderer selskabets revisor, at der må skal ske væsentlige tiltag, hvis selskabet skal kunne fortsætte driften.
Der arbejdes på forskellige muligheder for tilførsel af ny kapital. Selskabet er i gang med at finde yderligere besparelser og forhandler samtidig med bankforbindelserne for at finde en løsning.
Kilde:TV2/MidtVest