Hurtigruten har kurs mod rekordsommer
Hurtigruten, der primært sejler langs den norske kyst, har i år booket rejser med sine 11 skibe for cirka 400 millioner NKR mere end på samme tid sidste år. Forklaringen er, at rederiet de seneste år delvist ændret strategi og nu tilbyder omkring 100 udflugter fra de 34 havne, der anløbes.
”Vi har haft betydeligt højere antal bestillinger end rekordåret i fjor med bookinger tilsvarende 2.8 milliarder kroner per 15. maj. Dette bliver alle tiders rekordsommer. Fremgangen kommer fra såvel norske som udenlandske turister”, siger kommunikationsdirektør i Hurtigruten, Anne Marit Bjørnflaten, til E24.no.
De tre mest populære udflugter er alle i Nordnorge med Nordkapsplateauet, midnatskoncert i den såkaldte Ishavskatedral (Tromsdalen Kirke) i Tromsø og den arktiske hovedstad, Tromsø, som de mest efterspurgte.
Ifølge Hurtigruten tager de udenlandske gæster ofte på længere krydstogter med rederiets skibe, mens nordmænd primært vælger etapesejladser.
Hurtigruten sejler hele året og har samlet 24.500 havneanløb. Rederiet er en vigtig del af Norges infrastruktur. De 11 skibe anløber typisk to gange dagligt 34 norske havne fra Bergen i Vestnorge til Kirkenes tæt på den norsk-russiske grænse og med kort afstand til det nordligste Finland.
Kilde: E24.no