I klemme under 83 tons vindmølledel
Et lille hulrum på 30-40 centimeter reddede torsdag en polsk havnearbejder fra at blive mast til ukendelighed på Århus Havn, da en kranfører ved en fejl sænkede en sor vindmølledel ned over havnearbejderen.
Den polske havnearbejder hjalp torsdag med at laste et 83 tons tungt maskinhoved til en vindmølle om bord på et skib i havnen, da ulykken indtrak. Det skriver Århus Stiftstidende.
Kranføreren overså, at polakken befandt sig under vindmølledelen, mens den blev sænkes ned på skibet. Nogle høje trælister lå på skibets dæk og skabte en højdeforskel mellem selve skibsdækket og undersiden af møllehovedet. I det hulrum blev polakken mast ind. Uden hulrummet ville havnearbejderen være blevet mast under den tonstunge vindmølledel.
Polakken, der stadig er uidentificeret, kom dog alligevel slemt til skade og lå sent torsdag aften stadig på operationsbordet på Århus Sygehus, oplyser Østjyllands Politi.
Kilde: stiften.dk