Iran beskyder produkttankskib
Et Transpetrol-ejet produkt tankskib er blevet beskudt af enheder fra Irans revolutionsgarde i Den Persiske Golf. Fem iranske både affyrede skud hen over stævnen på det 46.105 DWT store Alpine Eternity i går torsdag ifølge skibets kaptajn.
Kaptajnen blev først beordret til at standse skibet og derefter sætte kurs mod den iranske havnen i Abu Musa, men han afviste begge anmodninger. Singapore-flagede fartøj var omkring 12,5 sømil fra den iranske kyst på tidspunktet for hændelsen, altså uden for Irans territorialfarvand.
Det lykkedes tankeren at undslippe ved at ændre kurs og søge ind i UAEs territorialfarvand, hvor tre af kystvagtens fartøjer forhindrede yderligere forfølgelse. Skibet er nu ankret op ud for havnen i Jebel Ali, i Dubai.
Singapores Maritime and Port Authority (MPA) bekræfter, at alle besætningsmedlemmer er i sikkerhed og der ikke er rapporter om skader på skibet. Der angiveligt blev forsøgt stoppet på grund af anklager om skader på en iransk olieplatform.
En talsmand for skibets norske operatør Transpetrol siger til Reuters, at skibet blev angrebet omkring klokken otte i Hormuzstrædet, mens det var på vej til havnen i Fujairah i UAE.
Sidst i april beslaglagde iranske styrker, angiveligt også fra revolutionsgarden, containerskibet Maersk Tigris efter have affyret skud mod skibet. Det blev tilbageholdt i over en uge.
Kilde: splash247.com