Iranske soldater bordede Hankuk Chemi
Den sydkoreanske ejer af det nu opbragte kemikalietankskib Hankuk Chemi siger, at skibet blev bordet af bevæbnede iranske revolutionsgardister i Hormuzstrædet. Besætningen var blevet advaret om opbringningen af skibet i 10-20 minutter før, soldaterne gik i aktion, siger DM Shipping til CNN.
DM Shipping siger til CNN, at deres kommunikation med skibet blev afbrudt umiddelbart efter, at soldaterne var gået om bord.
Der var fem sydkoreanere om bord på skibet, mens resten af den 20 mand store besætning kom fra en række andre lande. Ud over at sende en delegation afsted til Teheran for at søge at få skibet frigivet, sendte Sydkorea også sin antipirat-enhed i golfen til Hormuzstrædet efter beslaglæggelsen af skibet.
Den såkaldte Cheonghae-enhed, der inkluderer sydkoreanske specialstyrker, ankom til Hormuzstrædet tirsdag om bord på destroyeren, Choi Yong, ifølge det sydkoreanske forsvarsministerium, skriver CNN.
Spændingerne i området er steget i takt med, at præsidentskiftet i USA rykker nærmere. Iran har meddelt, at de vil skrue helt op for deres produktion af beriget uran, mens den angående amerikanske præsident Donald Trump søndag beordrede. hangarskibet, USS Nimitz til at blive i området, selvom det efter planen skulle sejle hjem.
Iran siger, at det sydkoreanske skib blev opbragt, fordi det havde forurenet farvandet, hvilket DM Shipping pure afviser. Beslaglæggelsen ses i stedet som Irans forsøg på at lægge yderligere pres på Sydkorea for at få landet til at ophæve indefrysningen af 7 mia. dollar, der blev iværksat som en konsekvens af de amerikanske sanktioner mod landet.
Redaktionen