Kæmpeskib rev sig løs i Frederikshavn
Den 332 meter lange FPSU Zafiro Producer, der ligger i Frederikshavn med henblik på recycling, rev sig fredag aften løs fra kajen, da fortøjningerne sprang i det hårde vejr. Skibet kilede sig efterfølgende fast mellem boreriggen Noble Resilient og Orskov Yards dok 5.
Uheldet betød at hele havnen midlertidigt blev lukket ned, mens flere slæbebåde og mandskab fra Beredskabet, Orskov Yard og M.A.R.S. Europe arbejdede på at sikre skibet.
”Der er lykkeligvis ikke sket personskade”, oplyser Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør, Frederikshavn Havn.
Midt på natten lykkedes det at fatsholde Zafiro Producer så solidt, at havnen igen kunne åbne, og færgen Stena Danica, der havde ligge stille ud for havnen i fem timer, kunne gå til kaj.
Lørdag morgen er to store slæbebåde ankommet til Frederikshavn, hvor de hjælper med at holde FPSUen på plads, indtil en sjette slæbebåd ankommer senere på dagen. Først herefter vurderes det sikkert nok at forsøge at trække Zafiro Producer tilbage til den kaj ved M.A.R.S. Europe, hvorfra den rev sig løs fredag aften.
Zafiro Producer ankom under stor opmærksomhed til Frederikshavn i starten af juni.
-mauh