Krydstogt: Ingen brug af HFO ved Arktis
Organisationen af arktiske ekspeditions-krydstogtsrederier (AECO) har nu formelt godkendt et selvpålagt forbud mod at benytte olie med højt svovlindhold (HFO)ved ekspeditioner til de arktiske områder. Skridtet hilses velkommen af Clean Arctic Alliance.
Den frivillige aftale om ikke at benytte det mest svinende brændstof i de arktiske område fra de 30 selskaber, der har tilsluttet sig aftalen, tager forskud på det forbud, som IMO ventes at vedtage med ikrafttræden i 2023.
“Medlemmer af AECO demonstrerer , at det ikke bare er muligt at stoppe brugen og medbringelsen af HFO i Arktis, men at ekspeditions-krydstogtsektoren i parat til at gå i spidsen. Til sammenligning har den konventionelle krydstogtindustri stadig en lang vej at gå i forhold til at komme af med HFO ombord på deres skibe. Den skulle tage at følge ekspeditions-krydstogtsektorens eksempel,” hedder det i en udtalelse fra Dr. Sian Prior, der er chefrådgiver i Clean Arctic Alliance.
Det var tilbage i 2017 norske Hurtigruten, der sammen med Clean Arctic Alliance, var de første til at opfordre industrien til at stoppe brugen og transporten af HFO
i det arktiske område.
Redaktionen