Krydstogtskib forlader sin puppe
Det amerikanske krydstogtrederi Celebrity Cruises nyeste krydstogtskib Celebrity Solstice er krøbet ud af sin puppe på det tyske Meyer Werft i Papenburg. Det sidste arbejde på nybygningen vil foregå udendørs.
Det var et imponerende syn da Celebrity Solstice langsomt blev trukket ud af den store værftshal ved floden Ems.
Når krydstogtskibet inden længe begiver sig ud på verdenshavene, vil den have lagt sneglefarten fra sig og skyde gennem vandet med en fart på op til 24 knob. Skibet har en længde overalt på 315 meter og en bredde på 36,80 meter. Det vil have plads til 2858 passagerer der indkvarteres i 1426 hytter.
I slutningen af næste måned begiver Celebrity Solstice sig op af floden til Emshaven i Holland, hvor de sidste prøver vil finde sted.
Kilde: Meyer Werft
Se også Billedserie : Celebrity Solstice