Kursus i sund kokkekunst til søs
Søfartens Arbejdsmiljøråd inviterer nu til kurser i at lave sund mad. Den 26.-27. september 2011 eller den 10.-11. oktober 2011 kan du lære, hvordan du kan pifte menuplanen op, når kosten om bord skal være sund, nærende og appetitvækkende.
Foto af Ashvin Mistry .
Hvorfor ikke spise ligeså nærende, grønt og groft som der er adgang til på land. Det kan synes besværligt når man er på skibet, men sund mad om bord er ikke nødvendigvis endeløse baner af henkogte grøntsager og smagsløse fisk.
Det vil Søfartens Arbejdsmiljøråd gerne vise i praksis, og udbyder kurser for dem, der har lyst til at udfolde sig gastronomisk og lære at tilberede sund og velsmagende mad. Du kan lære at:
De 5 smage og smagsnuancer i måltidet
Brug af råvarer gastronomisk
Sammensætte en sundere menuplan
Planlægge genbrug af rester gastronomisk, så resterne indgår i nye retter
De mest basale tricks i brug af udstyr og dampovn
Kurset finder sted i Københavns nye ”latinerkvarter” Jægersborggade, nr. 20, Bisquitfabrikken. Underviser er professionel gastronom og kogebogsforfatter Birgitte Escherich.
Prisen er DKK 7000, der inkluderer kursusgebyr, råvarer og forplejning. Kurset er på engelsk.
Kilde: Søfartens Arbejdsmiljøråd
Tilmelding til kurset HER