Laks skal tåle plantefoder
Laks som får vegetarisk foder får problemer med fedtfordøjelsen, men et fedtsyrebindende protein giver nu håb om at man alligevel kan fremavle laks og ørred som tåler plantefoder.
Det er ikke utænkeligt, at der i fremtiden vil opstå mangel på fiskefoder. Derfor er man begyndt at undersøge, hvordan man kan øge vegetabilsk foder i akvakulturelt opdræt.
Men de norske forskere som arbejder på projektet, har haft dårlige erfaringer med plante-baserede kilder til fisk. Den slags foder har ofte højt indhold af soja og ærter, hvilket kan bedføre betændelse i den bageste del af fiskens tarm.
En fisk med betændt tarm har reduceret fedtfordøjelse og lavere vækst. Fredrik Venolds doktorafhandling ved den norske Veterinærhøjskole handler derfor om, hvordan laksen evne til at fordøje fedtstoffer bliver negativt påvirket af plante-baserede ingredienser, og han har studeret proteinet Fabp2 i både laks og ørred.
Dette er et protein, der binder sig til fedtsyrer og fungerer som bærer af syrerne. Det tyder på, at proteinet har en vigtig rolle i fedt-stofskiftet.
Kilde: kyst.no