Lille fremgang for Svitzer
A.P. Møller-Mærsk's bugser og bjærgningsselskab Svitzer kom godt fra start med et overskud i første kvartal på 33 millioner dollar mod et overskud på 30 millioner dollar i 1. kvartal 2013. Omsætningen steg fra 186 millioner dollar til 217 millioner dollar i 1. kvartal 2014.
Omsætningsfremgangen skyldes især bjærgningsaktiviteterne, da Svitzer i perioden afsluttede et irakisk projekt med fjernelse af skibsvrag.
Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) voksede fra 51 millioner dollars i første kvartal 2013 til 53 millioner dollars i første kvartal 2014 takket være god aktivitet inden for bjærgningsområdet samt de amerikanske bugseraktiviteter. Svitser kan desuden melde om aktivitetsfremgang i Europa.
Services & Other Shipping, som omfatter Maersk Supply Service, forventer at opnå et resultat for hele året 2014, der ligger over det i 2013.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk