Lindø tillidsmand skuffet over Mærsk
Lindøværftets fællestillidsmand Per Andersen mener, at A.P. Møller-Mærsk burde tænke på sit samfundsansvar og lægge store ordrer hos Lindø, i stedet for i udlandet. Det skriver Fyens Stiftstidende.
”Vi forstår ikke, hvorfor man placerer en ordre på så mange nye skibe i Korea, når skibene er udviklet her hos os”, siger fællestillidsmand Per Andersen til avisen.
Han efterlyser mere samfundsansvar hos rederiet.
”Vi lønmodtagere bliver ofte bedt om at udvise samfundsansvar, men hvornår kan vi spørge erhvervslivet om at udvise samfundsansvar og investere i Danmark i stedet for i udlandet”, siger Per Andersen.
Kilde: fyens.dk