London mister betydning i shipping
I en ny opgørelse over de vigtigste shippingbyer i verden rutsjer London nu ned fra en 2. til en 3. plads. Endnu værre går det for Hamborg, der går fra en 4. plads sidste år til nu at indtage 7. pladsen. Singapore topper for femte år i træk listen, hvor seks af de ti vigtigste shippingbyer nu ligger i Asien.
Opgørelsen - Xinhua-Baltic ISCD Index 2018 – er udarbejdet af The Baltic Exchange. Brexit og lav økonomisk vækst i Europa er cocktailen bag Londons falmende stjerne, mens Hamborg alene er ramt af lav vækst.
København er ikke at finde på listen over verdens Top 10 shippingbyer.
Årets rangliste
1. Singapore 2. Hong Kong 3. London 4. Shanghai 5. Dubai 6. Rotterdam 7. Hamborg 8. New York 9. Tokyo 10. Busan
Kilde: The Baltic Exchange