Maersk Line fejler på punktlighed
Verdens største containerrederi er ikke verdens mest pålidelige, når det kommer til evnen til at sejle rettidigt. Langt fra. Den seneste opgørelse fra Seaintel viser, at rederiet nu er faldet ned på 9. pladsen blandt verdens 18 største contanerrederier.
For to år siden befandt Maersk Line sig i den bedste fjerdedel på punktlighed blandt de største containerrederier i verden med en pålidelighed på 82 procent. Dengang var det erklærede mål at blive endnu bedre.
Men det går den forkerte vej for rederiet, der nu befinder sig i midten af feltet.
Generelt er pålideligheden droppet betragteligt for alle rederierne i forhold til samme periode sidste på. Førstepladsen på listen blev således nu nået af Wan Hai Lines med en pålidelighed på blot 79,7 pct.
A.P. Møller - Maersk kan dog glæde sig over, at det nyindkøbte Hamburg Süd fortsat ligger helt i top på en 2. plads.
Kilde: JOC & Seaintel