Maersk lukker helt ned for Syrien
Udfordringerne med sanktionerne mod Syrien er nu så omfattende, at Maersk har besluttet at lukke ned for al transport ind og ud af landet fra den 1. december.
Beslutningen om at lukke ned er blevet taget “efter grundige overvjelser og en gennemgribende evaluering af de mulige optioner”.
Det sidste skib, der går i havn i landet, er det 2.478 teu store Maersk Narmada den 28. november.
“Med de mange sanktioner, som Syrien er omfattet af, har forretningsaktiveterne allerede været meget begrænsede, og Maersk har derfor gennemført begrænsede operationer i Syrien i fuld overensstemmelse med internationale sanktioner,” siger Maersk ifølge TradeWinds.
“Det har på det seneste blevet endnu mere logistisk udfordrende, og vi har derfor taget beslutningen om at lukke vores aktiviter fuldstændig ned”.
Sanktioner fra EU, USA, Canada, Australien og Schweiz ramte landet i forbindelse med borgerkrigen i 2011.
-emte