Maersk Supply Service lander stor kontrakt
Danske Maersk Supply Service har indgået en stor kontrakt med TechnipFMC om præinstallation af et fortøjningssystem og tilslutning af FPSO P-78 i Petrobra Búzios-6 feltet ud for Brasilien. Opgaven ventes udført over næsten 2 år.
"Vi er meget glade for at støtte udviklingen af Búzios 6-feltet og at udvide vores aktiviteter i Brasilien yderligere. Vores tilgang er at kombinere vores ingeniør-, projektledelses- og driftserfaring med vores flådes bedste kapaciteter, hvilket giver merværdi til det brasilianske marked, ,siger Rafael Thome, administrerende direktør for Brasilien hos Maersk Supply Service.
Opgaven ventes udført af to af Maersk Supply Services M-klasse ankerhåndteringsfartøjer, som vil få hjælp fra yderligere fire AHTS'er.
Kontrakten følger i kølvandet på den vellykkede gennemførelse af Mero 2-kontrakten for FPSO'en Sepetiba, inklusive præinstallation af fortøjningssystemet på over 2.000 meter vanddybde. Opgaven indebar bl.a. indkøb og installation af 24 torpedo-ankre.
Redaktionen