Maersk Tankers sælger fra i leasingaftale
Maersk Product Tankers, der er ejet af det familiekontrollerede Maersk Holding, har indgået en sale-and-leaseback-aftale med den kinesiske bank, Industrial and Commercial Bank of China, om fire MR produkttankere bygget i årene 2015 og 2016. Skibenes er ikke nærmere identificeret.
Aftalen indebærer at den statsejede kinesiske bank køber skibene af Maersk Product Tankers, der derefter leaser skibene tilbage på en 10-årig bareboat charter med forkøbsret. Maersk Tankers skal fortsat drive skibene såvel kommercielt som teknisk.
Det første af de fire MR produkttankere er allerede overdraget til dets nye kinesiske ejer, de tre resterende skibe vil skifte hænder i løbet af 2. kvartal.
”Aftalen øger vores finansielle fleksibilitet og styrker vores finansielle position”, siger Morten Mosegaard, Chief Financial Officer at Maersk Product Tankers.
”Aftalen frigør en betydelig kapital, der gør det muligt for os at udnytte muligheder der måtte opstå”, siger Moesgaard.
Maersk Product Tankers råder over en flåde på mere end 80 produkttankskibe, og er i gang med et større flådefornyelsesprogram.
Redaktionen