Maersk Vilnius slæbes nu til Panama
Ankerhåndteringsfartøjet ALP Defender er nået frem til containerskibet Maersk Vilnius, der søndag blev ramt af en brand i maskinrummet, mens det var undervejs fra Bahamas til Sydafrika. ALP Defender har taget containerskibet på slæb, og bugserer det nu til Panama for reparation.
Det er lykkedes at genetablere strømforsyningen på Maersk Vilnius, så der igen kan leveres strøm til kølecontainerne om bord.
Maersk skriver i en mail til Søfart, at de 22 besætningsmedlemmer er i god behold,
Maersk Vilnius sejler under Singapore flag og har ikke dansk besætning om bord. Containerskibet, der er 10 år gammelt, har en kapacitet på 1.810 TEU.
Redaktionen