Maersks nyeste bunkrede grøn metanol i Egypten
Verdens første containerskib, der kan drives af grøn metanol, bunkret det miljøvenlige brændstof for tredje gang på vej hjem til København. Det skete i Port Said i Egypten efter turen gennem Suez, som Maersk dokumenterer i video.
Det 172 meter lange feederskib ankom til den egyptiske havn i tirsdags på vej hjem fra Sydkoreas Hyundai Mipo værft.
Her blev det bunkret med grøn metanol fra hollandske OCI Global, der forsyner skibet på hele rejsen.
Skibet skal efter planen bunkre en sidste gang i Rotterdam, inden det ankommer til København den 14. september, hvor det vil blive navngivet af formanden for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Efterfølgende får Maersk-aktionærer mulighed for at få en rundvisning på skibet, inden det sættes i drift på Østersøen.
Se Maersk-videoen fra skibets tur gennem Suezkanalen.
-emte