Mand dræbt om bord på Maersk-skib
En mand der var om bord på containerskibet Maersk Eindhoven for at udføre reparationer, blev onsdag dræbt ved et 15 meter langt fald ned i et af skibets lastrum, under et ophold i Port of Los Angeles, Redningsmandskab var hurtigt til stede, men mandens liv stod ikke til at redde.
Los Angeles Port Police er i gang med at undersøge ulykken.
”Maersk North America kan bekræfte, at et besætningsmedlem - som arbejdede for en underleverandør - onsdag kl. 16.45 faldt ned i et lastrum på containerskibet Maersk Eindhoven-containerskibet, mens skibet lå til kaj ved Pier 400 i Los Angeles. Tilkaldt redningsmandskab forsøgte forgæves at genoplive manden. Vi samarbejder fuldt ud med efterforskningen”, hedder det i en udsendt meddelelse fra Maersks amerikanske datterselskab.
Årsagen til ulykken er endnu ukendt.
Ifølge Maersk var det planen. at den dræbte skulle hjælpe besætning med at udføre reparationer under en forestående sejlads.
Maersk Eindhoven befinder sig lørdag morgen fortsat i Port of Los Angeles.
MaritimeDanmark