Maritimt krav om handling fra Folketinget
Vilkårerne for Det Blå Danmark skal forbedres. Og det kan ikke gå stærkt nok. Sådan kan udmeldingen på generalforsamlingen i Rederiforeningen af 2010 fra formand Søren Nørgaard Thomsen sammenfattes.
Søren Nørgaard Thomsen ønsker hurtig handling fra Folketinget, når vækstteamets anbefarlinger foreligger..
Formanden lagde i sin beregning vægt på, at Folketinget hurtigt får omsat de kommende anbefalinger fra det maritime vækstteam til handlinger.
”Nu er vækstteamets anbefalinger lige om hjørnet, så jeg forventer, at både regeringen og partierne på Christiansborg gør sig klar til at følge op. Jeg forventer, at 2017 bliver et handlingens år, når det kommer til de maritime rammevilkår. Der er jo områder som eksempelvis den manglende DIS-ordning for hele den maritime offshore, hvor vi fortsat har store udfordringer. Det bør håndteres,” mener Søren Nørgaard Thomsen, som ud over formandsposten og besidder jobbet som CEO i Esvagt A/S.
Han pegede også på nødvendigheden af en forstærket uddannelsesindsats..
”Når det kommer til uddannelse af søfolk – især navigatører – så bør 2017 også blive et år, hvor der sker noget. Vi har fra rederierhvervet været på banen med et ambitiøst udspil, som forhåbentlig bakkes op af vækstteamet og de andre relevante parter, så vi kan øge ambitionerne,” siger Søren Nørgaard Thomsen.
Der var på generalforsamlingen genvalg til bestyrelsen af Jonas Backmann, skibsreder i Sirius Shipping ApS, Jørgen Folmer, skibsreder i H. Folmer & Co, samt Niels Højlund Hansen, skibsreder i Nordane Shipping A/S. Søren Nørgaard Thomsen blev genvalgt som formand og Lars Simonsen, skibsreder i Rederiet M. H. Simonsen ApS som næstformand.
Kilde: Danmarks Rederiforening