MHI Vestas øger aktiviteten i UK
MHI Vestas udvider i Storbritanien og åbner i dag et nyt kontor i Warrington, der skal huse 22 havvindmølle eksperter indenfor service, konstruktion, sikkerhed og kvalitetskontrol. Det nye kontor bliver det største i Storbritanien og er placeret tæt på mange havvindmølleparker.
“Kontoret vil blive vores største administrative center i Storbritanien og vil understøtte alle vores UK-projekter, siger Flemming Ougaard, der er COO i MHI Vestas.
Topchefer fra MHI Vestas vil deltage i åbningen af kontoret i dag sammen med det lokale medlem af Underhuset, Helen Jones.
Siden etableringen i 2014 er MHI Vestas vokset betydeligt og blevet en af de ledende udbydere af havvindmølleprojekter og jeg støtter helhjertet deres beslutning om at fortsætte rejsen her i Warrington,” udtaler Helen Jones i forbindelse med åbningen.
Kilde: MHI Vestas