Michelin stjerneglans over Hirtshals Havn
Hirtshals Havn er for 9. gang vært for en af Nordjyllands største og mest populære festivaler med et besøgstal på op mod 15.000 mennesker. Det er foreningen Hirtshals Fiskefestival, der atter lader publikum komme helt tæt på fisken som en unik spise fra den 3. til 5. august.
Fredagens Fisketorv åbnes traditionen tro af Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt. Fisketorvet tiltrækker folk fra hele sommerlandet, der kommer og smager på stegte sild med bløde løg og selvfølgelig Årets Sild 2017.
Det største trækplaster er selve fisketorvet, hvor du kan gøre en god handel og købe masser af frisk fisk med hjem fra Hirtshals.
Lørdag er omdrejningspunktet de 15.000 smagsprøver, der sælges og udleveres fra boder i handelsgaderne i Hirtshals by og på havnen og dette kan nydes med en liflig øl og til muntre Jazz-toner. Lørdag er der kåring af Årets Bjesk 2018 ligesom Local Cooking-konkurrencen afholdes fra
kl. 10-14.30 på havnen i Hirtshals.
"Det er lykkedes at få et imponerende skarpt og rutineret dommerpanel bestående af Paul Cunningham fra to-stjernede Henne Kirkeby Kro, madanmelder ved Berlingske og kulturjournalist ved TV 2 Svend Rasmussen, Jesper Koch, kendt TV-ansigt og rutineret dommer og kok, Thorsten Schmidt, kok i universet og nybagt restauratør på Barr i Nomas lokaler, Francis Cardenau, Danmarks første to-stjernede kok og Mikael Kopp Christensen restaurantchef på Musikkens Spisehus i Aalborg og med rutine fra en mangeårig dommerfunktion," skriver Hirtshals Fiskefestiaval i en pressemeddelelse.
De deltagende restauranter er Applaus i Aalborg, Ruths fra Skagen, Franks i Sæby, Bryghuset Vendia i Hjørring
Kilde: Hirtshals Fiskefestival.